Iselinsmuget

Iselin Røsjø Evensens generelle kroting.

Posts Tagged ‘målsaken

Morgenbladet forlanger øl

leave a comment »

Kalendersmuget, luke 15:

I Morgenbladets morgenutgave, morgenen 24. desember 1899, er det ikke så mye jul å spore. Det er derimot et godt utvalg av annonser fra ulike forretninger og Dampskipselskaper – du kunne for eksempel velge om du ville ta skipet «Jean d’Arc» eller «Ganger-Rolf» til Rouen. Man kunne i det hele tatt ta båt til de fleste steder fra Christiania, og plutselig syntes jeg at jeg kunne se for meg alle skutene som la til kai.

Her er et lite knippe lite julete annonser til glede for nye lesere:

Flodhesten forevises hver Dag i Cordials Have. (Det er forhåpentlig ikke fru Cordial som er på utstilling i hagen.)

Forlang Frydenlunds Øl. (Det enkleste er ofte det beste.)

I disse bøkene får du vite hva målsaken virkelig er og hva målmennene virkelig vil!

Papir og fyrverkeri – en heldig kombinasjon?

Visse ting endres aldri

Mrs. S. A. Allen’s

VERDENSBERÓMTE

HAARFORNYER

Undlader aldrig at gjengive det graa Hoved sin oprindelige Haarfarve. Det renser Hovedbunden og giver Haaret en glinsende Silkeblødhed, som tillader det at opsættes i hvilkensomhelst Façon, hvori det forbliver. Det er uskadeligt og har gjennem en 40 aar Erfaring erhvervet  sig en masse Beundrere blandt Mænd og Kvinder, Unge og Gamle.

Hovedfabrik, Udsalg og Kontor 114 og 116, Southampton Row, London.

A. Horn & Co., Egertorvet, Christiania

Fru Rosing var en rev til å lese på leppene.

Lyder mer virkningsfullt enn Colgate!

Litt julestoff er det dog i Morgenbladets morgenutgave fra 1899. På forsiden har dette høystemte og patosfylte diktet «Julenatten» av Christen L. Dahler fått en sentral plass.

Julenatten

Julenatten

av Christen L. Dahler.

Paa den dunkle, natblaa Himmel
med et dæmpet Farveskjær
i en talløs, lysstærk Vrimmel
straaler Stjernehvælvets Hær
over Jordens hvide, bløde
Vinterdragt af finest Flor
– Himlene har stævnemøde
med de bryllupsklædte Jord!
Engleskarer – rene. Hvide
svæver gjennem Natten frem,
lydløst fylkes de og glide
høitidsstemt mod Bethlehem.
Her ved Davids Stad den gamle
i sit klare Himmelskrud
Lysherolderne sig samle
for at sprede Glædens Bud:

Himlenes Herre,
Verdens Hersker høie
saa fra sit Sæde,
med sit skarpe Øie
Nøden, der rugede
i de bange Hjerter,
Angsten, der knugede
Haabet ned i Smerter,
Herren saa Sjælenes Nød!
Hellighedens Fader
ei kan Synden taale,
har dog en Kjærlighed,
ingen Aand kan maale;
derfor han nu tænder
Frelsens Lys om Lande!
Klart skal det skinne
frem til fjernest’ Strande!
Frygt derfor ikke
I, hvis Mod er knækket,
I, som paa Færden
fik jert Livshaab stækket:
Frelsens Morgenrøde
rinder skjøn og fager;
Syndens Nat den tunge
med sin Glans den jager.

Gjennem Luften dirrer Klangen
af et tusenstemmigt Kor,
signende gaar Seierssangen
om den glædefyldte Jord.
Op Mod Himlens Trone stiger
ydmyg Tak for Frelsens Bud,
og fra alle Verdens Riger
strømmer: Ære Være Gud!

 

God 15. desember.

Ise