Iselinsmuget

Iselin Røsjø Evensens generelle kroting.

Sjelens sangoffer

leave a comment »

Kalendersmuget, 2012, luke 1:

 

«Jeg er av nordschfød Præste-Slect,

Min Faders Nafn var Engelbrect,

I Bergen by hand boede,

Og der it pastors Sæde nød,

Huor ieg blef baade gjort og fød,

Da Tiderne var goode.»

Slik presenterer Dorothe Engelbretsdatter (1634–1716) seg selv. Engelbretsdatter var en av sin tids mest populære diktere og antakelig den første som mottok kunstnerlønn i Norge. Selv om hun er fremdeles godt representert blant våre salmer, vet de fleste langt mindre om henne enn hennes samtidige diktere (og venner) Thomas Kingo og Peter Dass. Engelbretsdatters hovedverk «Sjelens sangoffer» og«Tåreoffer» kan leses i sin helhet her.

Julesalmen under er hentet fra «Sjelens sangoffer», og er tonesatt av David Monrad Johansen, en av våre mest betydningsfulle komponister på 1900-tallet. Han valgte dessverre feil side under krigen, og sonet etterpå en dom på fire års tvangsarbeid. Det må ha vært en tung vei tilbake, men David Monrad Johansen slapp inn i varmen igjen og gjenvant sin posisjon som en av våre viktigste komponister.

Paa Jorden Fred og Glæde,
Maa vi med Jubel qvæde,
O Salig Jule Nat,
Nu er os Føed og baaren,
Den Jesse Roed udkaaren,
Og rette Himmel-Skat.

Velkommen Frelser milde,
Velkommen Jesu lilde,
Ah vær velkommen hid,
Fryd dig du Zions Dronning,
See nu er Ærens Konning,
Føed i en salig Tid.

O Bethlehem med ære,
Du lyckelig maa være,
Mens det sig saa tildrog,
At dig al Verdens Frelser
Som os nu alle helser,
Til Føde-By antog.

Hand det ey ilde tycker,
At Armod hannem trycker,
Og at hand lider Kuld,
Paa Straa sig tager Leye,
Den som har self i Eye,
Al Verdens Skat og Guld.

Hand Pruncked ey med Puder,
Lod svøbe sig i Kluder,
Og førte ingen Pragt,
Med Asen-Stold hand teckis,
Men ey der offver sveckis,
Hans Herredømmis Magt.

Een Krybbe var hans Vugge,
Hand lader sig ey rugge,
Endog hand var Guds Søn,
Saa Verdens stolte facter,
Aldelis hand foracter,
Om de end siunis skiøn.

Hvad kunde ham dog tvinge,
At hand saa slæt og ringe
Sig dybt fornedre lod,
Og tog blant Øxen Leyer,
Een Larff hand neppe eyer,
Om Hoffvet heller Fod.

Du JEsu vilde stige,
Her ned til Jorderige,
I saadan ussel Stand,
At hielpe os aff vaade,
Ved din bondløse Naade,
Som voris Frelser Mand.

Nu sig een Engel skynder,
Og Hyrderne forkynder,
Som gick paa aaben Marck,
At denne Nat med glæde,
Ned til os vilde træde,
Den Himmelske Monarck

Hvor offver de forskreckis,
Dog fryd i dennem veckis,
Een Engel trøster dem,
Hand sagde I strax iler,
Og seer hvor Barnet hviler,
Som er i Bethlehem.

Der var een Himmel-Skare,
Og hellig Engle klare,
Forsamled om den Sag,
Som sang da Gud til ære,
Paa Jorden Fred at være,
Og Folked een behag.

Jeg med min svage Tunge,
Vil Hosianna siunge,
Dig nyfød søde Noor,
Sig alle Knæ maa bøye,
Og Prise i det høye,
Dig Liffsens Første stoor.

Kilder:

«Feminin barokk; Dorothe Engelbretsdotters liv og diktning» av Laila Akslen Kvalbein, Universitetsforlaget 1970

Dorothe Engelbretsdatters skrifter

David Monrad Johansen, Wikipedia

David Monrad Johansen, Store Norske Leksikon

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s

%d bloggers like this: