Iselinsmuget

Iselin Røsjø Evensens generelle kroting.

Han brugte sin kniv til snit og til stød

leave a comment »

Kalendersmuget 2011, luke 1:

 

Åsgårdsreia

I tidligere tider var det stor fare forbundet med tiden før og rundt jul. Disse dagene var spesielle også for de underjordiske og de døde. Det var en tid for feiring, men mørkekreftene ville også ta del i feiringen. Holdt man ikke hus og gård i orden, kunne man bli utsatt for Åsgårsdreia (Oskoreia, Julereia), som kunne skremme livet av den stauteste. (Tidligere omtalt her og her.) Andre land har også lignende tradisjoner, og her er et eksempel på et nedtegnet sagn fra Frankrike.

 

 

 

Johan Sebastian Welhaven forteller i sitt dikt «Aasgaardsreien» sagnet om et bryllup som går over styr, og der brudgommen faktisk redder livet av at Åsgårdsreia kommer.

Denne versjonen er hentet fra «Norsk læsebog», utgitt av A. E. Erichsen og P.A. Paulsen, tredje del, sjette utgave, 1894.

 

 

 

 

 

 

 

Aasgardsreien

Lydt gjennem luften i natten farer
et tog paa skummende, sorte heste.
I stormgang drager de vilde skarer;
de har kun skyer til fodefæste.
Det gaar over dal, over vang og hei,
gjennem mulm og veir; de ænser det ei.
Vandreren kaster sig ræd paa veien.
Hør hvilket gny! — det er Aasgardsreien.

Tor, den sterke, med løftet hammer
staar høit i sin karm, er forrest i laget;
han slaar paa skjoldet, og røde flammer
belyser det natlige tog ved slaget.
Da klinger lurer, da er der en støi
af bjelder og ringlende ridetøi,
da hyler sværmen, og folket lytter
med stigende angst i de dirrende hytter.

Aasgardsreien i fylking rider
ved høst og vinter i barske nætter;
men helst den færdes ved juletider:
da holder den fest hos trolde og jetter,
da stryger den lavt over eng og sti
og farer den larmende bygd forbi; —
da vogt dig, bonde, hold skik og orden!
thi Aasgardsreien er snart ved gaarden.

Naar øllet virker i bjelkestuen
og vækker de hedenske juleskikke,
og ilden kaster sit skin fra gruen
paa svungne knive og vilde blikke, —
da gaar der et gys gjennem tumlen tit,
da høres de natlige skarers ridt,
da knager væggen, da danser kruset;
thi Aasgardsreien slaar kreds om Huset. —

Der holdtes et bryllup paa Øvre-Flage
tre hellige juledage til ende;
blandt terner fandtes ei brudens mage
og brudgommens ei mellem ungersvende.
Der stod en glans i den bonede hal
af dækkede borde og dyrt metal ;
der fandtes en skat, som er kommen for orde,
af kobber paa væg og af sølv paa borde.

Og lystig durede trommer og giger,
og brudgommen traadte sin dans mandhaftig;
han førte sin brud mellem svende og piger, –
da gik vel hallingen let og kraftig !
Til dansernes vældige kast og hop
fløi ternen om som en surrende top ;
da strømmede larmen og spillet sammen,
da drønnede hallen, af liv og gammen.

Den tredje kveld, da øllet var drukket
gjennem al den helg af gamle og unge,
da var vel tørsten i laget slukket;
men karlene var drukne og tunge.
Vor brud havde atter sin krone paa ;
thi nu skulde skaalen om bordet gaa.
Og nu tog kjøgemesteren ordet
og krævede stilhed med slag i bordet.

Da styrtede ind i det bænkede gilde
de vidt berygtede Seims-berserker ;
øinene rullede mørke og vilde,
paa panderne havde de slagsmaals-merker.
De gjorde et sprang over hallens gulv, —
ja, det var brødrene Grim og Ulv:
Grim, der nys var forskudt af bruden,
kom nu selv anden og var ei buden.

De døsige gjester for op med bæven
og havde kun liden hu til at stride.
Hver ravende mand, der knyttede næven,
blev greben i bringen og kastet tilside.
Brudgommen satte sit bæger ned,
steg op paa bænken og bad om fred ;
men brødrene rev alt kniv af belte ;
det var just brudgommens liv, det gjældte.

Da stimlede kvinderne sammen i klynge
og danned en vagt om den haardt betrængte ;
bag borde og bænke, der laa i en dynge,
de stod ved høisædet indestængte.
Den ældste kvinde i deres flok
blottede nu sin graanede lok
og gav saa brudgommen sønnenavnet
og tog ham paa skjødet og holdt ham favnet.

Men brødrene ænsed ei kvindemildhed,
de stormede frem over borde og bænke
og splittede kvindernes flok med vildhed —
da var der ei længer paa fred at tænke.
De greb sit offer og slæbte ham hen
til hallens dør og ud gjennem den.
Da blev der en rasende kamp i gaarden,
og gjesterne fulgte i vild uorden.

De styrtede ud med blus og med brande ;
thi over egnen rugede mørket.
Da saa de brudgommen opreist stande;
nu var han af vinterens luftning styrket.
Han brugte sin kniv til snit og til stød ;
saa gav han igjen, hvad de andre bød.
De trende danned et rædsomt knippe,
og ingen af dem vilde taget slippe.

Da tumlede Grim med ett overende,
og blodet strømmed ham bredt af brystet ;
des haardere brødes de andre tvende
og holdt hinanden i rygtag krystet.
Tilsidst blev brudgommen sat mod jord,
og kniven alt mod hans strube for;
men Ulv holdt inde og stod bedøvet
og skalv og bæved som aspeløvet.

Thi gjennem luften i mulmet sused
et hujende tog paa fnysende heste;
det for over skoven mod brudehuset
og vilde det blodige gilde gjeste.
Da klang der lurer, da blev der en støi
af bjelder og ringlende ridetøi.
Nu var det nær, — det kom over heien, —
der hørtes et skrig: «Det er Aasgardsreien!»

Da blev der et veir mellem jord og himmel,
der kastede rædsel i alle barme ;
det hvirvled afsted i voksende stimmel,
det slog med vinger, det greb med arme.
Da var det, Ulv blev dragen i haar
og slynget i luften og ført af gaard,
ja ført over skov, over fjeldetinde —
han spurgtes ei mer, han var ei at finde.

Da larmen stilned om rædselsstedet,
laa Grim af dødskampen sammenkrummet;
men brudgommen blev over sneen ledet
og sattes paa hyndet i gjesterummet.
Hans hoved vakled, hans blodstrøm flød,
han svæved en tid mellem liv og død;
men han blev pleiet og vel forbundet,
om vaaren havde han alt forvundet.

Nu sidder han bøiet og høit bedaget
og kan sin æt omkring arnen samle,
nu sidder han ofte med sagn i laget
og korter tiden for unge og gamle.
Saa var det seneste julekveld,
da ungdommen raabte : «Fortæl, fortæl!»
da flammed hans blik, da saa han tilbage,
da maned han frem sine bryllupsdage.
J. S. Welhaven.

Advertisements

Written by iselinsmuget

01/12/2011 kl. 21:20

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s

%d bloggers like this: